[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Bachelorprojektseminaret giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Seminarets læringsmål er, at de studerende ved afslutningen:
Mange scient. poler kommer i et eller andet omfang til at arbejde med policy analyse, hvad enten I bliver fuldmægtige i den offentlige administration, analytikere i interesseorganisationer, konsulentfirmaer og tænketanke eller måske endda spindoktorer. Policy analyse dækker et bredt felt, der har udviklet sig fra tidlige forsøg på at anvende rationelle tilgange til løsning af samfundsproblemer til også at omfatte studier af, hvordan policy bliver til, og hvem der har indflydelse på policy beslutninger - policy analyse handler altså både om puzzling (analyse af policy problemer) og powering (analyse af politikkens tilblivelse) (Hoppe 2010). Vi vil derfor gennemgå forskellige teoretiske perspektiver, som falder inden for tre overordnede temaer: 1) analyse af policy problemer, eksempelvis rationelle, deliberative og participatoriske tilgange 2) policy processen, eksempelvis teorier om politiske og administrative beslutningsprocesser i EU og Danmark, agenda setting, netværksteori, interesseorganisationers inddragelse samt implementeringsprocessens betydning, og 3) evaluering af policy, der både omfatter forskellige evalueringstilgange samt evalueringens rolle i policy processen. Endvidere vil vi gennemgå og diskutere forskellige metoder, der kan anvendes i policy analysen, hvilket omfatter en bred palet af statistiske og andre kvantitative metoder, kvalitative interviews, dokumentstudier, komparative case studier mm.
Da seminaret er teoretisk bredt, er dets empiriske felt afgrænset til det miljøpolitiske område, men på trods af den empiriske afgrænsning er der stadig rig mulighed for at undersøge mange forskellige empiriske problemstillinger inden for fx klima- og energipolitik, vandmiljø, naturbevaring, regulering af industri og landbrug, politisk forbrug mm. Ligeledes giver den brede teoretiske tilgang mulighed for at benytte forskellige metodiske tilgange i konkrete analyser af policy.
Samlet set har seminaret til formål at give deltagerne træning i at anvende forskellige teoretiske og metodiske tilgange til policy analyse. Eksempler på opgaveemner kunne være analyse af Danmarks implementering af EU's vandrammepolitik enten med fokus på intressentinddragelse eller med fokus på det institutionelle setup; analyse af hvordan udspillet fra regeringens klimakommission inddrages i den videre politiske beslutningsproces; evaluering af energibeskatning; analyser af forskellige tilgange til regulering af landbrugets klimaemissioner eller analyser af forskellige virkemidler til at fremme energibesparelse i husholdninger.
Ingen
Helle Ørsted Nielsen
Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt. I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning.
Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.
Eksempler på litteratur, der vil indgå i pensum (i uddrag):
Dunn, William N. (2009). Public policy Analysis: An Introduction. Prentice Hall.
Enevoldsen, Martin K. (2005). Theory of environmental agreement and taxes : CO2 policy performance in comparative perspective. Edward Elgar.
Fischer, Frank (2003). Reframing public policy: discursive policy and deliberative practices. Oxford University Press.
Hoppe, Robert (2010). The Governance of Problems. Puzzling, powering, participation. The Policy Press.
Knill, Christoph and Duncan Liefferink (2007). Environmental politics and the European Union. Manchester University Press: Issues in Environmental politics.
P. Mickwitz and Matthew Birnbaum (2009). Key Insights for the design of environmental evaluations. New directions for Evaluation , 122, Summer 2009, p. 105-112.
Pearce, D. (1998). Cost-benefit analysis and environmental policy. Oxford Review of Economic Policy, 14, 84.
Sabatier, Paul (ed) (2007). Theories of the policy process. Westview Press. 2 nd ed.
Schneider, Anne and Helen I ngram (1997). Policy Design for Democracy. University of Kansas Press.
Susskind, Laurence et al. (2001). Better Environmental Policy Studies. How to design and conduct more effective analysis. E-book. Island Press
Diverse artikler fra Journal of Policy Analysis and Management, fra Environmental Policy and Governance m.fl.
