[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Bachelorprojektseminaret giver en videregående og uddybende behandling af det politologisk vigtige emne koalitionsdannelse og særligt partiernes strategiske adfærd i den forbindelse. Med udgangspunkt i en gennemgang og diskussion af den klassiske såvel som den nyeste litteratur inden for området afsluttes seminaret med en selvstændig hjemmeopgave.
Læringsmål
Seminaret afsluttes med en individuel hjemmeopgave, hvor målet er, at deltagerne kan
På SF's landsmøde i april 2009 blev partiets vedtægter efter intens og lang debat ændret, således at folketingsgruppen fik større råderum i forhold til at indgå koalitioner, og hovedbestyrelsen blev omdannet til en landsledelse med 17 frem for 39 medlemmer. Det åbent erklærede formål med ændringerne var at gøre SF organisatorisk klar til at tage magten i en ny S-SF-regering. Dette hjemlige eksempel strider mod den gængse forestilling i de traditionelle spilteoretiske koalitionsteorier om, at alle partier, uanset indre forhold, er lige koalitionsdygtige. De seneste år har forskningen vist, at partiinterne forhold er særdeles afgørende for partiers koalitionsadfærd, men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål: Hvorfor er internt demokratiske partier mindre tilbøjelige til at indgå koalitioner? Er der forskel på partiers evne til at opretholde koalitioner, når først de er dannet? Og har partiers interne forhold betydning for deres evne til at få deres egen politik igennem i koalitioner med andre partier?
Koalitioner er kernen i den parlamentariske beslutningsproces. Det er her de afgørende flertal etableres, når intet parti har det absolutte flertal. Politiske partier er i moderne vestlige demokratier de afgørende aktører i koalitionsdannelsen. Det er i partierne, de politiske beslutninger bliver truffet, og det er her, vi skal søge efter forklaringer på den parlamentariske flertalsdannelse. Koalitionsdannelse er ikke omkostningsfri. Når et parti indgår koalitioner med andre partier, må det dele magten og gå på kompromis med egne politiske idealer. Men koalitionsdeltagelse er samtidig nødvendig for overhovedet at få adgang til magten og den politiske indflydelse. Partier står dermed over for et trade-off, når de skal tage en beslutning om at indgå i en koalition. Det er netop dette trade-off og partiernes håndtering af dette, der er kernen i dette seminar.
Seminaret er særligt relevant for de studerende, der emnemæssigt interesserer sig for parlamentarisme, koalitionsdannelse, partikonkurrence og repræsentation. Studerende med interesse for kvalitative såvel som kvantitative metoder vil have glæde af seminaret. Derudover vil seminaret have relevans for studerende, som orienterer sig mod job som f.eks. politiske rådgivere i politiske partier eller job i den offentlige forvaltning, som er tæt på det politiske niveau.
Ingen
Helene Helboe Pedersen
Bachelorprojektseminaret afsluttes med en hjemmeopgave, hvori der behandles en nærmere afgrænset problemstilling inden for seminarets genstandsfelt. I tilknytning til udarbejdelsen af hjemmeopgaven gives der målrettet indføring i udformning af opgave- og forskningsdesign ligesom der ydes opgavevejledning.
Opgavebesvarelsen må have et omfang på maksimalt 10.000 ord, svarende til ca. 25 sider, inkl. bilag og noter, men ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og engelsk resumé. Resuméet indgår i bedømmelsen. Besvarelser, der overskrider det normerede omfang, vil blive afvist.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Seminaret er opdelt i tre overordnede forløb. Først gennemgår vi den traditionelle spilteoretiske koalitionsteori, hvilket danner et fælles teoretisk udgangspunkt. Dernæst arbejder vi målrettet med at indarbejde partiinterne forhold i teoretiske modeller for koalitionsdannelse og med udviklingen af forskningsdesign til at studere disse modeller. Den sidste del af forløbet er fokuseret på opgaveskrivning, hvor der vil blive givet individuel og kollektiv feed-back. Det er muligt at benytte såvel kvalitative som kvantitative metoder i opgaverne.
Pensum aftales med underviser og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på 1.200 - 1.700 sider.
I løbet af seminaret vil vi blandt andet læse:
Bäck, Hanna (2008) 'Intra-Party Politics and Coalition Formation: Evidence from Swedish Local
Government', Party Politics 14, 1:71-89
Giannetti, Daniela & Kenneth Benoit (eds) (2009) Intra-party politics and coalition governments , London: Routledge
Laver, Michael & Norman Schofield (1990) Multiparty Government: The Politics of Coalition in Europe , Oxford: Oxford University Press
Maor, Moshe (1998) Parties, Conflicts and Coalitions in Western Europe. Organizational determinants of coalition bargaining . London: Routledge
Pedersen, Helene H. (2010) 'How Intra-Party Power Relations Affect the Coalition Behaviour of Political Parties', Party Politics , forthcoming
Strøm, Kaare (1994) 'The Presthus Debacle: Intraparty Politics and Bargaining Failure in Norway', American Political Science Review , 88, 1: 112-27
