[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Dette seminar har følgende læringsmål:
Ved seminarets afslutning er det målet at seminardeltagerne kan:
Mange af de væsentligste problemstillinger i offentlig forvaltning er svære at undersøge. Der gøres hele tiden forsøg på at skabe positiv forandring med nye styringsformer, men vores viden om effekterne er begrænset. Regionernes manglende adgang til at opkræve skatter er designet til at modvirke væksten i sundhedsudgifterne, men er det sikkert, at det bliver resultatet? Indførelsen af direktioner i kommunerne har ofte som formål at nedbringe sektortænkningen, men virker det? Formålet med LEAN er at effektivisere offentlig drift, men er det en god metode? Rammebudgettering skal medvirke til at holde igen med udgifterne, men kan det virke lige omvendt? Empiriske undersøgelser af disse problemstillinger støder ind i et alvorligt metodisk problem (endogenitetsproblemet), som sjældent kan løses med statskundskabens standardværktøjer.
En anden hård nød at knække er forholdet mellem simple forklaringer og komplekse resultater. Eksempelvis viser undersøgelser af offentlige budgetter, uanset tid, land og niveau i den offentlige sektor, at væksten i udgifter typisk er yderst stabil, men afbrudt af lejlighedsvise markante brud. Et andet eksempel er beslutningsprocesserne i offentlige organisationer. Resultatet af beslutningsprocesserne kan, jf. f.eks. skraldespandsmodellen, se ganske uoverskueligt ud, men skyldes det komplicerede forhold mellem organiserede interesser, eller er der måske en ganske simpel forklaring? Et tredje eksempel er spørgsmålet om, under hvilke betingelser politiske partier med fordel kan benytte sig af bestemte strategier for at styrke deres politiske position. Strategiers succes afhænger både af vælgervandringer og andre partiers valg af strategi, hvilket kan føre til resultater, der er vanskelige at overskue. Dette kompleksitetsproblem kan normalt ikke løses med traditionelle metoder.
I seminaret fokuserer vi på, hvordan man med to nye metoder i offentlig forvaltning kan opnå mere sikker viden om en række af disse væsentlige problemstillinger. Endogenitetsproblemet kan løses med eksperimenter. Problemet har rod i, at sammenhænge mellem styringsværktøjer og resultater kan skyldes to ting, dels at værktøjet har en effekt, og dels at værktøjet bruges i organisationer, der har særlige problemer. Hvis nu LEAN i en empiriske undersøgelse lader til ikke at have betydning for effektiviteten, skyldes det så, at LEAN ikke virker - eller skyldes sammenhængen at det er de ineffektive organisationer, der har valgt at bruge LEAN? Dette problem kan håndteres med eksperimenter, hvor vi i seminaret skal se på, hvordan man med simple midler kan manipulere uafhængige variabler, sådan at endogenitetsproblemet bliver løst.
Vi skal endvidere se på, hvordan kompleksitetsproblemet kan løses ved hjælp af simulationer. Simulationer er velegnede til at undersøge konsekvenserne af få og præcise antagelser. Det viser sig ofte, at selv ganske simple modeller kan forklare komplekse fænomener. Simulationer foretages i praksis ved at konstruere simple computersimuleringer baseret på antagelser fra den virkelige verden. I eksemplerne ovenfor vil man eksempelvis kunne undersøge, om udviklingen i offentlige budgetter blot kan skyldes samspillet mellem rationelle aktører, eller hvordan partiers strategier afhænger af, hvilke andre partier, de er konfronteret med. Vi vil i seminaret benytte os af computerprogrammet Netlogo, som er et brugervenligt og gratis værktøj til at opstille simulationer. Ambitionen er at give seminarets deltagere indsigt i, hvordan simulationer fungerer samt hvilke fordele og ulemper der kan være forbundet med at lave simulationer. Desuden vil vi på timerne lave en række øvelser i Netlogo, som vil sætte de deltagere, der måtte have lyst til det, i stand til selv at arbejde videre med deres egen simulation.
Dobbeltseminaret afsluttes med en hjemmeopgave. Her skal deltagerne forholde sig til de metodiske problemer, der behandles i seminaret. Målet er at sætte deltagerne i stand til at løse problemerne ved enten at lave et eksperiment eller en simulation. Opgaver der bygger på andre metoder er også velkomne.
Foruden det metodiske sigte har faget et substantielt fokus på styreformer i den offentlige sektor. Undervejs i forløbet vil der dog også blive inddraget eksempler på, at eksperimenter og simulationer med fordel kan anvendes inden for andre dele af offentlig forvaltning og statskundskab. Blandt de emner der vil blive taget op er blandt andet kollektive handlingsproblemer, udviklingen af normer og betydningen af at anvende forskellige institutionelle beslutningsregler i EU for udfaldet af beslutningerne.
Offentlig forvaltning - Metode
Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske.
Martin Bækgaard og Søren Serritzlew
Seminaret udbydes med hjemmeopgave .
Gradueret bedømmelse med beskikket censor.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Udgangspunktet fra undervisernes side er, at alle deltagere i løbet af undervisningen holder et oplæg, hvor de metoder, der introduceres i seminaret, bliver anvendt. Formålet hermed er dels at træne metoderne i praksis og dels at give inspiration til opgaveemner. Foruden oplæggene er det ambitionen at udnytte de særlige muligheder som et dobbeltseminar giver til at holde en række øvelsestimer, hvor deltagerne trænes i at designe eksperimenter og simulationer.
Der er fastsat en pensumramme på ca. 2.400 sider.
For hjemmeopgaver aftales pensum med underviseren og fastlægges i forhold til opgavens problemstilling inden for den samlede pensumramme på 2.400 sider.
Seminarplan med litteraturliste vil foreligge på AULA inden semesterets begyndelse. I pensum vil bl.a. indgå uddrag af:
Andersen, P.B. & L.B. Andersen (2011). Agentbaserede simuleringer: et værktøj til præcisering af politologiske teorier og til udledning af testbare implikationer. Kommer i Politica 43 (1)
Axelrod, Robert (1986) "An evolutionary approach to norms" American Political Science Review . 80 (4), 1095-1111.
Bækgaard, M. 2010, " The impact of formal organizational structure on politico-administrative interaction. Evidence from a natural experiment ", under udgivelse i Public Administration
Cohen, Michael D., James G. March & Johan P. Olsen (1972). "A Garbage Can Model of Organizational Choice", Administrative Science Quarterly , Vol. 17, No. 1. (Mar., 1972), pp. 1-25.
Friedman, Daniel & Sunder, Shyam (1994). Experimental Methods , Cambridge: Cambridge University Press.
Jakobsen, Morten (2010) "Can Government Initiatives Increase Coproduction? Results of a Randomized Field Experiment", paper, Århus: Institut for Statskundskab
Jones, Bryan D., Frank R. Baumgartner & James L. True (1998). Policy Punctuations: U.S. Budget Authority, 1947-1995. Journal of Politics , 60, pp 1-33
Københavns Kommune (2007). Redegørelse om Københavns Kommunes styreform. Behov for en ny styreform? , København: Københavns Kommune.
Laver, Michael (2005). "Policy and the Dynamics of Political Competition", American Political Science Review , 99 (2), 263-281.
O'Toole, Lawrence & Kenneth Meier (1999). "Modeling the Impact of Public Management: Implications for Structural Context", Journal of Public Administration Reasearch & Theory 9, pp. 505-526.
Serritzlew, S. 2003, " Kan udgiftsrammer begrænse væksten i budgetterne? ", Politica, vol. 35 nr. 3, s. 255-273
Serritzlew, Søren, Bækgaard, M., Prange, Florian & Andersen, Thomas K. 2010, " A really simple explanation of policy punctuations: Interdependence, complexity, and policy punctuations", paper, Århus: Institut for Statskundskab
