[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Et seminar på Kandidatuddannelsen giver en videregående og uddybende behandling af et politologisk relevant emne på baggrund af en gennemgang og diskussion af litteraturen og problemstillinger inden for seminarets genstandsfelt.
Ved seminarets afslutning er det målet at seminardeltagerne:
- har et basalt kendskab til avancerede metoder til udførelse af benchmarking, produktivitets- og effektivitetsanalyser, herunder Data Envelopment Analysis (DEA)
- i praksis kan udføre benchmarking-analyser, bl.a. ved brug af statistik-programmet R
- kan gøre rede for og selvstændigt anvende teorier og tilgange, der kan bidrage til at belyse eventuelle positive og negative effekter af forskellige former for resultatmåling og resultatstyring i den offentlige sektor
Mulighederne for at gennemføre effektivitetsanalyser og benchmarking af offentlige og offentligt regulerede organisationer bliver til stadighed bedre. Der produceres flere og flere data, der potentielt kan anvendes som indikatorer for resultatopnåelse og der har været en rivende udvikling i de metoder, der kan anvendes til at analysere og fortolke sådanne data.
Seminaret vil fokusere på nogle af de mere avancerede benchmarking-metoder, herunder især Data Envelopment Analysis (DEA), der efterhånden har opnået stor udbredelse. DEA har som benchmarking-redskab en række fordele, herunder at metoden kan håndtere mange inputs og outputs (resultatindikatorer) på én gang; at den i princippet baserer sig på ganske få forudsætninger; og at den i forbindelse med sammenvægtningen af resultatdimensioner søger at stille den enkelte enhed i det bedst mulige lys, og dermed kan siges at producere konservative estimater for ineffektivitet.
Ud over at vi vil gennemgå, hvorledes DEA (og alternative metoder) kan bruges til at sammenligne forskellige enheders effektivitet og tjene som udgangspunkt for organisatorisk læring, vil vi bl.a. se på, hvordan DEA kan bruges til at identificere potentialet i forskellige overordnede effektiviseringsstrategier og kan bruges til at analysere gevinstmuligheder i forbindelse med konkrete planer for sammenlægning af enheder. Vi vil naturligvis også fokusere på de potentielle svagheder ved metoderne.
Seminaret vil have et praktisk/redskabsmæssigt fokus, idet det er hensigten at deltagerne skal blive i stand til at selv at udføre benchmarking-analyser på udvalgte data. Til det formål vil det være nødvendigt at bruge programmet R, der er et (gratis) statistik-program der p.t. giver nogle af de bedste muligheder for avanceret benchmarking-analyse. Deltagerne forudsættes ikke på forhånd at kende til R, og en introduktion til R vil derfor indgå som en del af undervisningsprogrammet.
I øvrigt bygger undervisningen videre på de statistiske kundskaber, de studerende har opnået i metodeundervisningen på grunddelen. I fornødent omfang vil en genopfriskning af elementer herfra kunne blive taget op som en del af undervisningen.
Endelig vil vi på seminaret søge at koble den tekniske del sammen med teoretiske bidrag vedrørende effekten af forskellige typer af resultatmåling og -styring, og praktiske eksempler på brug af resultatstyring og benchmarking.
Offentlig forvaltning
Af de 9 seminarer, der skal bestås på kandidatuddannelsen, skal mindst 6 være politologiske.
Jesper Wittrup
Seminaret udbydes med 7-dages hjemmeopgave .
Gradueret bedømmelse med beskikket censor.
Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra de studerendes side. Ved seminarets start aftaler lærer og studerende på hvilke måder, aktivitetskravet opfyldes på seminaret.
Undervisningen vil være en blanding af:
Der er fastsat en pensumramme på ca. 1.200 sider.
En udførlig litteraturliste vil foreligge ved semesterstart. Følgende bøger vil indgå.
Bogetoft, Peter & Lars Otto (2011). Benchmarking with DEA, SFA, and R. Springer.
Jacobs, Rowena, Peter C. Smith & Andrew Street (2006). Measuring Efficiency in Health Care: Analytic Techniques and Health Policy. Cambridge University Press.
Zuur, Alain F, Elena N. Ieno & Erik H.W.G. Meesters (2009). A Beginner's Guide to R. Springer.