[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at identificere, kvalificere og tage stilling til spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område, der er omfattet af de oven for nævnte hovedpunkter. Læringsmålene er, at de studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne, kan
Forvaltningsretten omhandler regler om forholdet mellem offentlige forvaltningsmyndigheder (ministerier, kommuner m.v.) og borgere samt forholdet mellem forvaltningsmyndigheder indbyrdes. Hovedvægten i faget lægges på borgernes retsbeskyttelse. Faget omfatter hovedsageligt den almindelige forvaltningsret, dvs. de regler, der gælder for alle forvaltningsmyndigheder i omtrent alle sagstyper. De almindelige forvaltningsretlige regler består i stort omfang af uskrevne retsgrundsætninger og principper, men omfatter også en række vigtige love.
De hovedpunkter, der med udgangspunkt i pensum gennemgås i undervisningen er retskilder, forvaltningens organisation (dvs. myndighedssystemet), forvaltningspersonalet, sagsbehandlingsregler (dvs. procedureregler, som f.eks. findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven), legalitetsprincippet, herunder spørgsmålet om forvaltningsafgørelsers hjemmel, og i tilknytning hertil kommunalfuldmagten, tilbagekaldelse af forvaltningsakter, administrativ rekurs (dvs. klage til en anden forvaltningsmyndighed), tilsynet med kommunerne, Folketingets Ombudsmands kontrol med forvaltningen og domstolskontrol. I forbindelse med kontrol behandles spørgsmålene om forvaltningsafgørelsers ugyldighed.
Ingen
Kirsten Sørensen
Der afholdes mundtlig eksamen juni, bedømmes med ekstern censur efter 7-skala. Eksamensspørgsmålene offentliggøres ikke, og der er 20 minutters forberedelsestid uden hjælpemidler. Eksaminationen tager normalt 15-20 minutter.
Undervisningen foregår udelukkende på hold efter holdunderviserens nærmere tilrettelæggelse.
Undervisningen i forvaltningsret omfatter i alt ca. 80 undervisningstimer fordelt over et semester.
Et af Studienævnets vedtaget pensum på ca. 900 sider.