Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Klinisk epidemiologi og biostatistik. Forskningsmetodologi 2 ( forår 2011 - 20 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidatuddannelse.
  • Semester/kvarter: Andet semester.
  • Timer per uge: Ca. 50 timer fordelt på 10 uger = 5 timer / uge
  • Deltagerbegrænsning: Max. 32 studerende
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25484

Formål

Formålet med undervisningen er at give de studerende en grundlæggende forståelse af basale biostatistiske begreber og metoder, der anvendes inden for sundhedsvidenskab, således at de kan læse og kritisk vurdere videnskabelige artikler, hvori indgår statistik. De skal desuden gives indsigt i epidemiologiske metoders anvendelighed til at evaluere forskellige former for behandling samt at gennemføre prognosestudier. De skal selv kunne designe studier og analysere de indsamlede data samt fortolke resultaterne.

 

 

Kompetencebeskrivelse af de færdigheder og den viden som ønskes tilegnet gennem modulet

De studerende skal kunne beregne simple epidemiologiske mål, de skal kende og forstå statistiske termer så som estimation, konfidensintervaller, hypotesetestning, p-værdi samt model og modelkontrol. De studerende skal kunne læse og kritisk vurdere videnskabelige artikler, der anvender epidemiologiske metoder, og de skal kunne læse og beskrive de statistiske afsnit i videnskabelige artikler, ligesom de kritisk skal kunne vurdere relevansen af de statistiske metoder, der er anvendt.

De studerende skal opnå så indgående viden om de mest almindelige statistiske metoder, der anvendes i medicinsk forskning, herunder også multivariate metoder, at de kan fortolke resultaterne af disse. De skal selv kunne designe studier og gennemføre statistiske analyser på data fra egne studier. De skal, både skriftligt og mundtligt, kunne indgå i en diskussion af videnskabelige artikler, og de skal selv kunne designe epidemiologiske undersøgelser.

 

Indhold

Modulet Forskningsmetodologi 2 består af to delkurser og følgende undervisningsemner:

 

1) Klinisk epidemiologi / rationel klinik

Den diagnostiske proces

Vurdering af sygdomsdata og klassifikationer

Prognosestudier

Evaluering af en diagnostisk test

Screening

Det klinisk kontrollerede studie

Grundlaget for kliniske beslutninger

 

2) Biostatistik 2

Ensidet variansanalyse

Multipel regression

Kovariansanalyse

Introduktion til logistisk regression

Introduktion til overlevelsesanalyse

Faglige forudsætninger

Kendskab til principper og metoder i den årsagssøgende epidemiologi, svarende til pensum på Suppleringsuddannelsens modul 2, og biostatistik svarende til omfanget af undervisningen i biostatistik 1, samt basalt kendskab til PC, herunder regneark og introduktion til STATA svarende til kurset: Analyse af kvanti­tative data

Underviser

Lektor Mogens Erlandsen, klinisk lektor Kirsten Fonager

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger og gruppearbejde

Øvelser (opgaveregning, brug af STATA)

Litteratur

Undervisningsmateriale

Fletcher RW, Fletcher SW. Clinical Epidemiology. The Essentials. Philidelphia: Lippincott Williams & Wilkins; 2005.

 

Kirkwood BR, Sterne JAC. Medical statistics. Massachusetts: Blackwell Science; 2003.

 

Wulff HR, Gøtzsche PC. Rationel Klinik. Evidensbaserede diagnostiske og terapeutiske beslutninger. København: Munksgaard; 2001.

 

Statistikprogrammer

I kurset vil Excel samt statistikprogrammet STATA blive brugt som hjælperedskaber.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i sundhedsfag

  • Hj.opg. ind. + Mdt., bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Prøven består i et mundtligt forsvar af en maximalt 10 siders skriftlig besvarelse af en uges hjemmeopgave. Der er ekstern censur, og der gives karakter efter 12-skalaen.